Mod, såbarhed og fællesskab
U14 pigerne var i weekenden d 29.-30. August på kanotur med overnatning i shelter. Turen, som var arrangeret af to forældre Louise og Kristian, har været booket ind i pigernes kalender siden starten af februar. Så de har haft god tid til at glæde sig.
Pigerne mødte ind lørdag formiddag i Køleskevad. Stemningen var høj -men også præget af en vis spænding. "Kan vi finde ud af det her? Hvem bliver først våde? Hvad hvis vi vælter? Hvor langt skal vi sejle?" Osv osv. Men som altid var pigernes bekymringer præget af humor, godt humør og gåpåmod.
Pigerne blev kyndigt informeret om brug af redningsvest, toiletbesøg i naturen, strømforhold i åen, lidt teknisk fif til at styre kanoen og sidst men ikke mindst skulle der synges fødselsdagssang for holdets målmand Mathilde, inden pigerne blev fordelt og sendt afsted i kanoerne.
Åen er ret smal, snoet og med en del strøm ved Kølskevad. Så der gik ikke mange minutter, fra de første piger blev sendt afsted, til forældrene og resten af pigerne kunne høre de første skrig. Pigerne blev ikke våde -men var allerede fra start udfordret rent teknisk. At få vendt kanoen den rigtige vej og komme fri af åens snoninger viste sig ret hurtigt at være noget af en opgave.
Undervejs kom alle følelser i spil og varierede fra højt humør med fællessang, vandplaskeri og konkurrencer til samarbejdsudfordringer, panik da en kano kæntrede og blev fyldt med vand samt frygten for at være sejlet forkert og havne et helt andet sted.
Efter 6-7 timer i kanoen kom de sidste frem til Stemmeværkspladsen i Ansager hvor de skulle overnatte i shelter. Da de ankom var alle oplevelser og følelser samlet i en masse historiefortællinger, der fyldte fra ankomst til midt om natten rundt om lejrbålet. Smil, stolthed og fællesskab var fælles kendetegn for historierne, og der blev set billeder og videoer fra dagens tur.
Aftenen stod på bålmad, lidt hygge med en fodbold og funbattle. Derudover nød pigerne bare at være i shelterlejren og brugte meget tid ved åen og i skoven. Nogle gik trætte i seng klokken 22, mens andre hyggede ved bålet til langt ud på natten.
Det var nogle GLADE og TRÆTTE piger som blev afhentet søndag formiddag. Pigerne har under turen udvist mod, vilje, sårbarhed og evnen til at stå sammen, når der er mest brug for det.
Måske vi har skabt en tradition på holdet –det mener pigerne i hvert fald!
1000 tak til Louise og Kristian for at planlægge denne tur –og tak til alle de forældre der på den ene eller anden måden har bakket op omkring turen.