Menu

Tiden før 1936 og frem til 1970

Tiden før Tarp Boldklubs stiftelse.

 

Før Tarp Boldklub blev stiftet i 1936, var der flere boldspilforeninger i omegnen. Disse foreninger har dannet grundlaget for stiftelsen af Tarp Boldklub. Og det er derfor naturligt kort at se på forholdene omkring disse klubber.

Bryndum Boldklubs optakt ligger hen i det uvisse, men man spillede i hvert fald fodbold omkring 1911 – 12 på et stykke hedejord i Østre Bryndum. Det er dog tvivlsomt, om man kunne kalde det rigtig fodbold, for, som Frode Gregersen, sagde man ”legede” mere med bolden.

Efter et par år kom der mere facon over det, og man spillede kampe imod omkringliggende klubber. Man spillede i 1914 på en græsmark ved den nuværende hovedvej A12. Grunden, som man havde lånt, tilhører nu Arnold Lindvig, og klubben fik som Frode Gregersen siger, ”lov til at stille et par pæle op”. Turneringen var ikke organiseret, men man spillede privatkampe om pokaler og faneplader, hvilket Bryndum Boldklubs gamle fane, der kan ses i Tarp Boldklubs mødelokale, bærer tydeligt præg af.

Bryndum Boldklub blev efterhånden mere organiseret, og medlemmerne begyndte at betale kontingent, om end det kun var et symbolsk beløb. Klubben havde nu også fået en fungerende bestyrelse, men desværre foreligger der ingen protokoller fra Bryndum Boldklub. Det vides, at Hans Lund Sørensen var formand i et par år i begyndelsen af 1920-erne. Ligeledes vides det, at Jens Petersen, Søren Sørensen, der var svoger til Frode Gregersen, Chr. Lambertsen og Jens Åge Sørensen havde formandsposter i klubben. Klubben flyttede senere til en anden mark, der var stillet til rådighed af Mads Drangsfeldt, og man havde fået så mange medlemmer, at man kunne stille 2 hold til kampe, og der blev spillet imod klubber som: Guldager, V. Nebel, Alslev, Jerne, Andrup, Ålbæk og Vedbæk. Slægtsnavnet Drangsfeldt havde stor tilknytning til Bryndum Boldklub, ligesom et andet slægtsnavn, der også findes i Tarp Boldklub, nemlig familien Horsbøl. På dette tidspunkt samlede Peter Poulsen, der var postbud i Guldager, de bedste spillere fra Guldager, V. Nebel og Bryndum i et såkaldt elitehold, og disse gennemførte flere kampe imod stærkere klubber. Omkring 1934 overtog en ny ejer, Henning Madsen, den mark, som Bryndum spillede på, og han ønskede at udnytte arealet til landbrug, og da det ikke lykkedes at finde et nyt sted at spille fodbold på, stoppede Bryndum Boldklub sine aktiviteter. Men fodbold ville de unge mennesker spille, og efter en kort tid lykkedes det at finde en bane i Forumlund. Senere kom banen til at ligge mere syd på og her opstod en ny fodboldklub, nemlig Forum Idrætsforening, der blev stiftet den 12. maj 1936, samme år som Tarp Boldklub blev stiftet.  Forum Idrætsforening havde god tilslutning og kunne en overgang mønstre både senior-, junior—og drengehold, men klubben måtte i 1951 give op, selv om klubben havde flere dygtige ledere og bestyrelsesmedlemmer. Der kan bl.a. nævnes Chr. H. Clausen, Thue Sørensen og Friis Thomassen.

Stiftelsen af Tarp Boldklubundefined

 

Da Bryndum Boldklub blev opløst, og der var stif­tet en ny forening i Forum, syntes en del unge mennesker fra Tarp-området, at man ligeså godt kunne stifte sin egen forening, og det resulterede i, at der blev indkaldt til møde på Tarp Afholdskro den 12. juni 1936.

Ved denne lejlighed var der fremmødt 20 unge mennesker, og man enedes hurtigt om at stifte den nye klub, der kom til at hedde Tarp Boldklub, og på mødet blev følgende bestyrelse valgt:

Formand: Herman Pedersen, kasserer: Herluf Bundgård, sekretær: Frode Nielsen, Carlo Jensen og Jakob Nielsen.

Bestyrelsen bemyndigedes til at udarbejde love og vedtægter for klubben, og man enedes på mødet om, at klubben omgående skulle tilmeldes Jydsk Boldspil-Union.

Bestyrelsen arbejdede hurtigt, og kun 5 dage efter stiftelsen spilledes den første kamp, og denne spil­ledes imod den nystiftede klub i Forum, og her vandt Forum med 3-0, men i returkampen ugen ef­ter sejrede Tarp med 3-1.

Som nævnt blev klubbens første formand Herman Pedersen, der var dyrlæge i Tarp, og var kendt som en god fodboldspiller, og vi lader Herman Pedersen, som formand, spiller og organisator, for­tælle om forholdene for den nystiftede klub:

Der var i 1936 ikke megen bebyggelse i Tarp, og klubben lejede i 1936 af 'kromanden på Tarp Afholdskro et areal i Krohaven, dette areal planerede spilleme selv, og spillere og ledere afholdt selv alle udgif­ter i forbindelse hermed. Man måtte bl.a. betale 300 kr. for leje af heste, som brugtes ved plane­ringen affodboldbanen.

Spillerne betalte det første år, udover udgiften til banens planering, også leje af banen, og et årligt kontingent på 2 kr. for aktive og 1 kr. for passive medlemmer. Økonomien i den nye klub blev for­bedret ved, at man arrangerede sportsfest samt baller og 'dilettantforestillinger på kroen, således kan det som et kuriosum fortælles, at et af de før­ste baller gav et overskud på 40 kr. Dette beløb ville i dag svare til ca. 3.000 kr. (1976), når man tager værdien i betragtning.

Selv om forholdene dengang ikke var de allerbed­ste, havde Tarp Boldklub alligevel en stor fordel frem for mange andre klubber i omegnen, idet man af kromanden havde fået tilladelse til, at spillerne måtte klæde om i krosalen. På den tid var det me­get almindeligt, at man klædte om i det fri før en kamp, ligesom man først blev vasket, når man kom hjem. Det var også almindeligt, at man cyklede, når man skulle spille kampe på udebane, men også her var Tarp bedre stillet end så mange andre, idet formanden, Herman Pedersen og bestyrelsesmed­lem Jakob Nielsen, der begge havde bil, sammen med kromanden i sin lastbil ofte kørte spillerne ud til kampene.

undefinedDer var som nævnt ikke mange huse i Tarp i 1936, så spillerne til klubbens 2 hold, som man kunne mønstre, blev hentet fra de store gårde omkring Tarp, hvor mange af spillerne var karle. Der var derfor ikke noget, der hed organiseret træning dengang, da spillerne jo skulle gøre arbejdet fær­digt, før man kunne tænke på, at man skulle spille fodbold.

Tarp Boldklub mønstrede i 1936, i klubbens første år, et virkeligt godt hold, og dette skaffede klub­ben en 2. plads i den første JBU turnering i B‑rækken, men allerede året efter vandt holdet sin kreds og rykkede op i A-rækken. Året efter skete der en del udskiftninger på holdet, hvilket skyld­tes, at mange af spillerne, der var karle, var flyttet, og holdet rykkede atter ned i B-rækken.

Tarp Boldklub, der altid har haft stor støtte af be­boerne i Tarp, fik efter stiftelsen hjælp til anskaf­felse af bolde, mål og spilledragt. Man spillede dengang i gule trøjer med sort krave og armlinding. Trøjerne havde numre på ryggen, og disse var blevet syet på af Jakob Nielsens kone.

I 1940 trak Herman Pedersen sig ud af bestyrel­sesarbejdet grundet manglende tid, og Jakob Niel­sen blev valgt til formand. Det var en meget van­skelig tid at være formand i, da 2. verdenskrig netop var begyndt, og denne gjorde det ikke let for klubberne.

undefined

Billedet er fra 1938, og de to hold, som står opmarcheret på banen i Tarp (Krohaven), er to udvalgte old­boys hold fra henholdsvis Tarp (til venstre) og Gjesing med enkelte Bryndum/Forum folk (til højre). Dommeren i midten angives til enten at være lærer, Valdemar Nielsen, Bryndum, eller daværende kro­mand Kristian Jakobsen og damerne muligvis Ellen Lund, Gjesing og Irene Holm, Tarp. Tarp-holdet fra venstre mod højre: Ivar Nielsen, Holger Rasksen, Gotfred Kristiansen, Gustav Sønder­gaard, Peter Poulsen, Herman Pedersen, Otto Friis Sørensen, ukendt, Laurids Jensen, Niels Kibsgaard og Harald Holm. Gjesing-holdet fra højre mod venstre: Einar Hansen, ukendt, Linding Hansen, Hans Lund Sørensen, Jens Ove Jensen, Frode Gregersen, Karlo Jensen, Ingeman Kronborg, Niels Hansen og Jens Damgård. Tarp-holdet en face.

undefined

 

Der manglede under krigen alt, hvad man skulle bruge, men heldigvis for Tarp Boldklub endte Jakob Nielsen indehaveren af Sportsmagasinet i Esbjerg, og fik igennem denne skaffet man et lager af støvleknopper, tråd til at sy bolde med, samt et par ekstra bolde. Der kunne ikke skaffes nyt, så alt blev, i kælderen hos Jakob Nielsen's forældre, re­pareret, indtil det var så ødelagt, at det ikke kunne lade sig gøre mere.

Under krigen var JBU nødt til at lave meget mindre kredse, og det bevirkede, at man arrange­rede mange privatkampe, herunder sportsfester, og det var oftest formanden, der stod for dette ar­bejde.

Spillet sygnede langsomt hen, og i 1944 blev ba­nen, som Tarp Boldklub spillede på, ødelagt af tyskerne, idet man gravede en skyttegrav hen over den ene 'halvdel af banen. Denne skyttegrav blev først jævnet efter krigens afslutning, og der kunne atter komme gang i spillet.

Under krigen var man ofte udsat for, at der blæ­stes luftalarm midt under en fodboldkamp, men i Tarp afbrød man ikke spillet, som man gjorde det i Esbjerg, hvor det var alle beboerne pålagt at søgebeskyttelsesrum, når der lød alarm.

Alle kampe fandt sted kl. 10 søndag formiddag, og i Tarp var der både før og under krigen altid mange tilskuere til kampene.

Dengang var der som nævnt ikke nogen organise­ret træning, men i Tarp ville man forsøge med en træner, og man engagerede Arthur Nielsen, der senere efterfulgtes af Chr. Baunsgård, Jakob Sø­rensen; Leo Larsen og andre.

undefined

 

Den 22. juni 1944 blev der nedsat et 5-mands ud­valg, som bestod af gdr. Niels Nielsen, barber­mester Pedersen, kommis Reinholdt Jacobsen, landmand Edward Jensen og installatør Harald Holm, der blev formand for udvalget. Udvalget skulle forsøge at reorganisere klubben. Dette lyk­kedes til overmål, for det nye B-hold blev i sin før­ste sæson kredsvinder og rykkede op i A-rækken. Der var stor aktivitet i klubben det år med mange arrangementer. En periode havde man sågar en badmintonafdeling i klubben. Denne blev dog skilt fra i 1945. De gode resultater fik glædelige konsekvenser, for nu begyndte ungdommen at strømme til Tarp Boldklub, og man kunne nu pludselig i 1945/46 mønstre 3 hold. I sæsonen 1946/47 endte klubbens første hold på sidstepladsen i A-rækken og ryk­kede ud, i klubbens protokol angives for dårlig træning og for ringe holdmoral, men allerede ef­ter sæsonen 1948/49 var man tilbage i A-rækken, og her blev man.

Klubben førte nu en rolig tilværelse, men man havde overvejelser i retning af, at anskaffe sig arealet, som man hidtil havde lejet af kromand Jakobsen, til ejendom. Forhandlingerne med kro­manden blev ført af et udvalg nedsat af Tarp Boldklub og Tarp Borgerforening.

Kommis Reinholdt Jacobsen, der senere var en af foregangsmændene ved stiftelsen af Esbjerg B 1947, startede en indsamling blandt byens borgere, og ved hjælp af fremlagte lister lykkedes det at få tegnet ca. 7.000 kr., og arealet blev købt for i alt 11.500 kr., hvoraf de 7.000 kr. betaltes i 1948 og resten i 1955.

Arealet blev oprindelig købt i 1945, men først til­skødet I/S Tarp Stadion den 29. april 1948.

I en byttehandel med Bryndum sogneråd blev are­alet i 1957 overdraget til sognerådet imod, at I/S Tarp Stadion vederlagsfrit fik et andet og anlagt areal stillet til rådighed, og det er arealet, hvor klubbens klubhus og nuværende træningsbane er beliggende. I dette skøde fra Bryndum sogneråd er der også omtalt anlæggelse af et større og bedre stadionanlæg i forbindelse med det nyindrettede. Disse planer blev af Bryndum sogneråd udfærdi­get 1968 umiddelbart før kommunesammenlæg­ningen med Esbjerg. Tarp Boldklub førte ellers i årene omkring 1950 en stille og rolig tilværelse, hvor man klarede sig tilfredsstillende i turneringerne under JBU, og hvor man deltog i mange sportsstævner hos klub­berne rundt omkring i landsdelen og hjembragte mange præmier til klubben. Økonomien klaredes ved afholdelse af gåse- og andespil samt baller på kroen, sidstnævnte ofte under medvirken af Arne Frisgårds orkester. Man afholdt i reglen også en årlig sportsfest, man opførte dilettantstykker og ind imellem spillede man præmiewhist.

undefined

 

 

 

 

Bold dk